Spørgsmål & svar

Regenerativt landbrug er ikke en fast, certificeret driftsform som økologi, men en retning der kan praktiseres på tværs af både økologisk og konventionelt landbrug. Fælles for tilgangen er, at målet ikke kun er at undgå at skade jorden, men aktivt at genopbygge dens biologiske liv, struktur og kulstoflager — samtidig med at der stadig produceres mad.

Økologisk landbrug er en certificeret driftsform uden kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. Regenerativt landbrug er derimod ikke en certificering, men en samling af principper — biodiversitet, jorddække, minimal jordforstyrrelse og integration af dyr — der kan praktiseres både inden for og uden for økologisk certificering. Permakultur er oprindeligt et bredere designprincip for bæredygtige systemer, ofte brugt om haver og mindre arealer, og deler mange af de samme principper som regenerativt landbrug, men har rødder i en anden tradition.

Landbrugets design hos Humlebækgaard er inspireret af alle tre retninger: regenerativt jordbrug, permakultur og skovlandbrug.

Jo flere forskellige arter — planter, dyr, svampe og mikroorganismer — der lever sammen på et areal, jo mere ligner systemet et naturligt økosystem, hvor arterne indgår i samspil og holder hinanden i balance. Monokulturer mangler den indbyggede regulering og er derfor mere sårbare over for skadedyr, sygdomme og udpining af jorden.

Jorddække betyder, at jorden så vidt muligt altid er dækket af levende planter eller planterester, i stedet for at ligge bar. Levende rødder holder på fugt og næringsstoffer og fortsætter med at "fodre" jordens mikroliv, også uden for vækstsæsonen. Mekanisk forstyrrelse som pløjning og kemisk forstyrrelse som sprøjtning kan omvendt ødelægge de svampe- og bakterienetværk, der er bygget op i jorden over tid — derfor er et af de bærende principper i regenerativt landbrug at minimere unødig forstyrrelse.

Skovlandbrug integrerer træer og buske med landbrugsproduktion — for eksempel i rækker med afgrøder eller græsarealer med dyr imellem, eller som spiselige flerlags-systemer der efterligner skovens struktur. Princippet er det samme som ved biodiversitet generelt: at skabe flere lag og flere samspil i systemet, i stedet for store, ensartede arealer med kun én afgrøde eller ét formål.

Humlebækgaards egne dyrkningssystemer — nøddesavanne, frugtlund og naturskov — er alle eksempler på skovlandbrug i praksis.

Jord består groft sagt af tre ting: jordmineraler (sand, ler og silt, hvor forskellen er partikelstørrelsen), organisk materiale (både levende rødder og dødt planterester) og mikrolivet, der lever i og af det hele. Jordmineralerne indeholder en masse næringsstoffer, som planter ikke kan optage direkte — men det kan bakterier og svampe, fordi de har enzymer, der kan nedbryde mineralerne og frigøre næringsstofferne til planterne.

Mykorrhiza er en gruppe svampe, der lever i symbiose med planterødder. Svampens trådnetværk (mycelium) forbinder sig med planternes rødder og henter sukkerstoffer, som planten har dannet ved fotosyntese. Til gengæld bruger svampen sit netværk i jorden til at hente kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer, som den afleverer til planten.

Jo flere forskellige plantearter og rodtyper der vokser sammen, jo flere svampe- og bakteriestammer kan systemet understøtte — hvilket er en del af baggrunden for, at holistisk afgræsning og genopbygning af mykorrhiza indgår i designet af Humlebækgaards dyrkningssystemer.

Rodeksudater er de sukkerstoffer og andre forbindelser, som planterødder aktivt afgiver til jorden — ofte en betydelig del af det, planten danner ved fotosyntesen. Det er ikke spild, men grundlaget for samarbejdet med jordens mikroliv: bakterier og svampe lever af eksudaterne og betaler tilbage i form af næringsstoffer, som planten ellers ikke selv kunne optage fra jordmineralerne.

Humus er den del af jordens kulstof, der er svært nedbrydeligt og derfor bliver i jorden i mange år. Når organisk materiale tilføres jorden, omsætter mikroorganismerne først det meste til næringsstoffer for planterne — en relativt hurtig proces. Kun en mindre del ender som stabil humus, og det er en langt langsommere proces, der opbygges over år. Kulstof, der bindes gennem samspillet mellem svampe og planterødder, regnes generelt som mere holdbart i jorden end kulstof tilført direkte, for eksempel som biokul eller halm.

Gård og jord ejes af Planetary Impact Ventures gennem deres jordbrugsfond. Køge Fælles Jord forpagter gård og jord af Planetary Impact Ventures for en periode på 20-30 år. Jorden drives i praksis af landbrugskyndige driftsledere og beboere på gården, der indgår i et produktionsfællesskab, mens foreningen Skovlandbruget Humlebækgaard F.M.B.A. dækker aktiviteterne på gården og videreforpagter jord og lokaler til de selvstændige projekter og virksomheder.

Læs mere om samarbejdet bag Skovlandbruget.

Jorden er tænkt fordelt i fem dyrkningssystemer: 1 ha gravefri salgshave med enårige grøntsager, 0,5 ha flerårige grøntsager mellem rækker af frugt- og nøddetræer, 2,5 ha frugtlund (inkl. holistisk afgræsning), 6 ha nøddesavanne med spisekastanje, hassel og valnødder (også med holistisk afgræsning), og 11 ha holistisk afgræsning. Den sidste hektar er øvrigt areal — mergelgrave, åområde og grundareal ved huset.

Se den fulde oversigt over dyrkningssystemerne med beskrivelser af hvert enkelt.

Holistisk afgræsning er rotationsgræsning, hvor dyrene flyttes jævnligt — kort tid på et mindre område ad gangen, så de spiser det meste af det tilgængelige græs i stedet for at bruge tid på at søge efter det, de bedst kan lide. Princippet er, at dyrene er tilbage på samme fold efter cirka 25-30 dage, så græsset får 3-4 ugers hvile mellem hver afgræsning.

Metoden er tænkt til at give mindre overgræsning, mere kulstoflagring og humusdannelse i jorden, og sundere dyr med færre parasitter. Den integreres i frugtlund, nøddesavanne og naturskov, samt på egne græsmarker med et bredt artsudvalg.

Der vælges robuste dyreracer, der kan gå ude hele året. Af kvæg nævnes blandt andet Skotsk Højlandskvæg, Galloway, Aberdeen Angus og Hereford, og af får de fleste fåreracer samt specifikt Gotlandsk pelsfår, Gute, Spelsau og Lüneburger. Der opsættes læskur og sikres frostfrit vand, og dyrene tilses dagligt i henhold til lovgivningen.

Aktuelt indgår høns, får og kvæg i designet, og der bruges mobile fodertrug og et mobilt hønsehus, så dyreholdet kan flyttes rundt sammen med afgræsningen.

Designet tager udgangspunkt i landskabets egne forhold — blandt andet højdekurver og naturlige vandflow — og følger fem regenerative designprincipper: jorddække og levende rødder hele året, minimal forstyrrelse af jorden, understøttelse af det mikrobielle jordliv, integration af dyr på græs i dyrkningssystemet, og et jordbrug baseret på recirkulation.

Ja. Ud over de jordbaserede projekter udlejes der også bygnings- og kontorplads — men ikke jord — til andre grønne virksomheder, blandt andet produktion af sampe, ciderproduktion og tørring af krydderurter. Se mere under projekter og øvrige virksomheder.

Nej, ikke endnu. Både dyrkningssystemerne og fordelingen af, hvem der driver hvad, er stadig under etablering og kan justere sig, efterhånden som projektejere og frivillige finder deres plads. Se den aktuelle jordfordelingstabel.

Skovlandbruget arrangerer rundvisninger, hvor du kan høre om de forskellige dyrkningssystemer og møde projektejerne — læs mere under Bliv involveret. Hvis du drømmer om at være en del af et fællesskab omkring skovlandbrug, er det Køge Fælles Jord, der har information om medlemskab, ansøgningsprocesser og hvordan du konkret kan blive involveret.

Der er identificeret en række potentielle samarbejdspartnere i planerne for skovlandbruget — blandt andet Køge Kommunes Grøn Omstilling om formidling og borgerinddragelse, Danmarks Naturfredningsforening Køge om dokumentation af biodiversitet, Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab om dokumentation af kulstoflagring og vandtilbageholdelse, Roskilde Universitet om transitionsmodeller til regenerativt landbrug, samt Permakultur Danmark og Foreningen for Regenerativt Jordbrug om uddannelse og praktikanter. Disse er endnu potentielle samarbejder og ikke alle er nødvendigvis formaliseret.

Du er velkommen til at skrive til os via kontaktformularen, eller direkte på info@humlebaekgaard.dk. Skovlandbruget Humlebækgaard holder til på Egøje Byvej 4, 4600 Køge.